Den Fælles Mindehave


Den Fælles Mindehave er et alternativ til Den Anonyme Fællesgrav.

 

Den Fælles Mindehave er en kollektiv afdeling, hvor der ikke er en synlig adskillelse
mellem gravstederne. De pårørende erhverver en helhedsløsning, der omfatter
gravminde med inskription samt gravsted med beplantning og vedligeholdelse i en
fredningsperiode.

 

På grund af udviklingen i begravelsesskikkene, har det været nødvendigt at anlægge
nye afdelinger til urnegravsteder. Folk ønsker et gravsted, som ikke kræver en
forpligtigelse til at vedligeholde og samtidig skal gravstedet være økonomisk
overkommeligt. Dette har kirkegården prøvet at imødekomme ved Den Fælles Mindehave,
der er et alternativ til Den Anonyme urnefællesgrav.


Beplantningen i Den fælles Mindehave er det sammenbindende element, hvor stauder og bunddækkende planter danner et tæppe, der bringer intryk af frodighed og giver smukke farveoplevelser. Stauder i harmonisk blomstrende flader skaber afveksling fra det tidlige
forår til efterår. Efterårsløv og staudens blomsterstande vil være karakteristisk for
mindehaven i vinterperioden.


Grundidéen med en fælles mindehave er at vise en afspejling af vor tids kultur med

hensyn til former og materialet, under hensyntagen til de kirkelige traditioner. Det

væsentligste ved et gravsted er mindesmærket, dets udformning, symboler, materiale

og inskription. I en fælles mindehave lægges der stor vægt på materialevalg og gravmindernes udformning, men oplevelsen knytter sig til stedet som helhed.





Forpligtelsen til at renholde og vedligeholde gravstederne påhviler kirkegården.


Oversigtskort

Oversigtskortet over Østre Kirkegård kan klikkes stort

Herover finder du et kort over Østre Kirkegård med afdeling DFM

"Den Fælles Mindehave"

Afdelingen er markeret med gråtoner. Kortet kan klikkes stort.